Tilbage til bloggen
Vedligeholdelse6 min

Vedligeholdelsesplan i ejerforeningen: krav, indhold og økonomi

Loven kræver den ikke, men normalvedtægten gør. Hvad en vedligeholdelsesplan skal indeholde, hvem der laver den, og hvordan den bliver til kroner i budgettet.

To personer set bagfra ser op på tag og tagrender på en gul murstensejendom i gården; den ene holder en tablet og en blå mappe
AI-genereret billede

Ejerlejlighedsloven kræver ikke, at en ejerforening har en vedligeholdelsesplan. Det gør normalvedtægten: Bestyrelsen skal udarbejde planen (normalvedtægtens § 16, stk. 2, nr. 6), og den skal forelægges til godkendelse på hver ordinær generalforsamling (§ 9, stk. 1, nr. 4). Gælder normalvedtægten hos jer, og det gør den, medmindre en tinglyst særvedtægt siger andet, kommer I altså ikke uden om planen.

Boligministeriets vejledning til normalvedtægten bekræfter det og peger på den eneste udvej: Vil en forening have en anden ordning, skal den vedtages som særvedtægt. Andelsboligforeningerne har det anderledes. Dér kræver lovgivningen selv en plan på mindst 15 år.

Hvad skal en vedligeholdelsesplan indeholde?

Der er ingen formkrav. Vejledningen nævner tre ting, planen skal angive: de større vedligeholdelsesarbejder, der er nødvendige for, at ejendommen er i forsvarlig stand, hvornår de skal udføres, og et overslag over udgifterne. Planen omfatter kun fællesejendommen, altså det, foreningen selv skal vedligeholde efter § 26: tag, facade, fælles installationer, døre mod fællesarealer, vinduer, altaner og elevatorer, og forsyningsledningerne indtil forgreningen ind til den enkelte lejlighed.

Planen handler om det forudsigelige, som omfugningen af facaden om tre år. En sprunget vandledning er akut og skal ikke stå i den.

Hvor langt frem planen skal række, siger normalvedtægten intet om. I praksis dækker en brugbar plan 10 til 15 år, og den gennemgås hvert år, før budgettet lægges. En plan, der kun ser fem år frem, opdager sjældent taget i tide. For hver bygningsdel bør der stå, hvilken stand den er i, hvilket år arbejdet ventes udført, og hvad det koster med moms og rådgivning. Står der kun »tag: skal udskiftes«, har I en huskeseddel.

Hvem laver planen, og hvad koster den?

Ansvaret ligger hos bestyrelsen. Vejledningen til § 16 forudsætter, at en forsvarlig bestyrelse om nødvendigt henter sagkyndig hjælp, og nævner vedligeholdelsesplanen som et af de steder, hvor det ofte bliver aktuelt. Til budgettet anbefaler den at inddrage en byggerådgiver, hvis et større arbejde ikke allerede er prissat i planen.

Typisk gennemgår en ingeniør eller bygningskonstruktør ejendommen og leverer planen som rapport eller regneark. Der findes ingen fast takst: Prisen afhænger af ejendommens størrelse og alder og af, om rådgiveren også skal kigge i kælder, på loft og i faldstammer med kamera. Mange administratorer prissætter planen som en særskilt ydelse. Bed om mindst to tilbud, og få prisen for de årlige opdateringer skrevet ind i dem. Honoraret er en almindelig fællesudgift.

Fra plan til budget: et regneeksempel

Tag en ejerforening med 12 lejligheder i en ejendom fra 1934 og, for overskuelighedens skyld, ens fordelingstal. Rådgiverens 10-årsplan ser sådan ud:

BygningsdelTilstandÅrOverslag inkl. moms
Facade mod gården, omfugningUdvaskede fuger2027350.000 kr.
Opgange, maling og belysningSlidt2028120.000 kr.
Tag, omlægning af tegl og nye lægterUtæt ved skotrender20301.400.000 kr.
Faldstammer, strømpeforingÆldre støbejern2033900.000 kr.
Eftersyn, tagrender, kloakspulingLøbendeÅrligt40.000 kr.

Over ti år er det 3.170.000 kr. Foreningen kan nu vælge mellem to måder at betale på.

Betaler den hvert projekt, når det kommer, svinger opkrævningerne voldsomt. I 2030 skal hver lejlighed af med 1.400.000 / 12 = 116.667 kr. til taget, typisk som ekstraordinær opkrævning. Udjævner den i stedet udgiften over hele perioden, er det 317.000 kr. om året, eller 26.417 kr. pr. lejlighed. Det er cirka 2.200 kr. om måneden oven i de almindelige fællesudgifter.

Det andet tal er lettere at sælge på en generalforsamling end det første, og det er lettere at bære for den pensionist på anden sal, der ikke kan låne 117.000 kr. med kort varsel. Udjævningen kræver til gengæld, at pengene står et sted imens.

Grundfond, opsparing og egenkapital

Mange taler stadig om en grundfond. Begrebet stammer fra 2004-normalvedtægtens § 12, hvor en fjerdedel af ejerne efter fordelingstal kunne beslutte at spare op til vedligeholdelse. I 2020-normalvedtægten er bestemmelsen erstattet af to andre:

  • Egenkapital (§ 25, stk. 1): Foreningen må opkræve et beløb ud over den løbende drift for at opbygge en rimelig egenkapital. Vejledningen anser i almindelighed 6 til 12 måneders drift for rimeligt, opbygget over 5 til 10 år. Med et driftsbudget på 420.000 kr. er det 210.000 til 420.000 kr.
  • Opsparing til bestemte formål (§ 25, stk. 2): Generalforsamlingen kan beslutte at spare op til et konkret formål, fx tagprojektet i 2030. Pengene skal stå i et pengeinstitut, og generalforsamlingen beslutter, hvad de bruges til (stk. 3).

Ingen af delene er lovpligtig. Har jeres forening en ældre tinglyst særvedtægt med en grundfondsbestemmelse, gælder den dog stadig, og for fredede ejendomme kan fredningsdeklarationen stille krav om en egenkapital, der dér ofte hedder grundfond.

Opsparingen tilhører foreningen. Den ejer, der sælger, kan ikke kræve sin andel udbetalt (§ 25, stk. 4). Køberen overtager lejligheden med andelen i behold.

Hvilket flertal kræver planen og opsparingen?

Planen, budgettet og almindelige vedligeholdelsesarbejder vedtages med simpelt flertal efter fordelingstal (§ 3), uanset hvor dyrt arbejdet er. Vejledningen trækker grænsen ved, om arbejdet opretholder ejendommens stand eller forandrer den. En omlægning af taget med samme materiale er vedligeholdelse. Bliver tagprojektet til nye tagboliger eller altaner, er det en væsentlig og varig ændring, og den kræver 2/3 af ejerne efter både fordelingstal og antal (§ 4, stk. 2). Det samme gælder en opsparing til et sådant projekt.

Bestyrelsen kan selv sætte løbende vedligeholdelse i gang inden for budgettet, og uopsættelige arbejder også uden for det. Alt andet, der ikke står i det vedtagne budget, skal forbi generalforsamlingen, eventuelt en ekstraordinær. Hvordan dagsordenen og afstemningerne foregår, står i vores gennemgang af generalforsamlingen trin for trin.

Hvad ser en køber efter?

Ved et salg udfylder foreningens formand eller administrator et ejerlejlighedsskema med oplysninger om foreningens økonomi og ejendommens stand. En opmærksom køber beder også om selve vedligeholdelsesplanen, budgettet og referaterne fra de seneste generalforsamlinger og lægger dem ved siden af hinanden. Tre spørgsmål afslører det meste: Er planen opdateret inden for det seneste år? Er de store poster de næste fem år dækket af opsparing eller budget? Og er der vedtaget arbejder, som endnu ikke er opkrævet? En plan med et tag om tre år og ingen opsparing er en ekstraordinær opkrævning, der bare ikke er sendt endnu.

Er en vedligeholdelsesplan lovpligtig i en ejerforening?

Ikke efter ejerlejlighedsloven. Men normalvedtægten, der gælder i alle ejerforeninger, hvor en tinglyst særvedtægt ikke siger andet, pålægger bestyrelsen at udarbejde planen og forelægge den til godkendelse på hver ordinær generalforsamling.

Skal en ejerforening have en grundfond?

Nej. Grundfonden fra 2004-normalvedtægten er afløst af muligheden for at opbygge en rimelig egenkapital og spare op til bestemte formål (normalvedtægtens § 25). Begge dele besluttes af generalforsamlingen.

Hvor mange år skal vedligeholdelsesplanen dække?

Normalvedtægten fastsætter ingen periode. I praksis dækker en plan 10 til 15 år og opdateres hvert år før budgettet.


Bed rådgiveren om planen i et format, I selv kan opdatere, og lad kassereren lægge den ved siden af budgettet hvert efterår. Ligger plan, budget og referater samlet i et system som Vecinly, kan både bestyrelse og kommende købere se, hvor pengene til taget skal komme fra.

Oplysningerne er opdateret i november 2026. Artiklen er til orientering og er ikke juridisk rådgivning.

Vedligeholdelsesplan i ejerforeningen: normalvedtægten gør den obligatorisk. Hvad planen skal indeholde, hvem der laver den, og hvordan den styrer budgettet.

Del artikel:

Tilgængelig på 2 sprog

Prøv den specialiserede platform til din ejerforening

Organiser vedligeholdelse, kommunikation og administration nemt.